Flyt ind i Håndværkshave – Et nyt eksklusivt boligbyggeri i Vejle midtby

Er du til flot arkitektur og godt håndværk, har du mulighed for at flytte ind i det nye eksklusive boligbyggeri, Håndværkshave. Foruden den unikke placering i midtbyen og udsigt til en parklignende have, får du også muligheden for at bo i et unikt byggeri med fokus på kvalitetsmaterialer og gode planløsninger.

Centralt placeret i Vejle finder du Håndværkshave. Et nyt eksklusivt boligbyggeri beliggende på en historisk grund, hvor tidligere Vejle Bolte- og Møtrikfabrik og senere den såkaldte Håndværkerby har ligget. Håndværkshave viderefører historien om det gode håndværk, som tydeligt ses i den håndværksmæssige udformning, hvor valget af materialer og bæredygtige løsninger er i fokus.

Et hjem som intet andet
Håndværkshave tilbyder 110 eksklusive ejerlejligheder i størrelser fra 110-220 m2, alle med privat altan eller terrasse. De fleste af boligerne har et skønt fælles samlingssted i hjemmet med en sammenhængende stue, køkken og spiseplads. De flotte gulv-til-loft vinduespartier åbner boligen op med naturligt lysindfald, der sammen med elegante materialevalg, giver et moderne og stilrent look. De lyse trægulve er med til at give karakter og sætte retningen for stilen i boligerne. Gulvene er nøje udvalgt og går smukt i spænd med de lyse vægge og åbne rum, som skaber en god harmoni og en tydelig rød tråd i designet.

Selve køkkenet er designet i en minimalistisk moderne stil med detaljer, som giver køkkenet personlighed. Indretningen er gennemtænkt med en flot og funktionel køkken-ø, der skaber en naturlig forbindelse til resten af boligen, og inviterer familie og gæster til at opholde sig længe. Håndværkshaves køkkener har et tidsløst og funktionelt udtryk, der vil fungere i mange år fremover.

Tid til
  • fordybelse
  • afslapning
  • hinanden

Håndværkshaves fredfyldte uderum mod syd består af et parklignende område med frodige græsarealer, en sø, et orangeri samt forskellige haveplanter og træer, der kan nydes i haven og fra de store altaner og tagterrasser. Haven giver rum til fordybelse og velvære og indbyder til at komme ned i gear og mærke livet, naturen og naboskabet.